12.1.2003: Skal din klub også have et godt idrætsmiljø for børn?

[Billed_1]

En forudsætning for at drive klub i dag er, at man véd, hvilke mål man ønsker at nå. En meget vigtigt opgave for alle brydeklubber er bl.a. at have en målsætning for et godt idrætsmiljø for børn. I BK Thrott har man arbejdet på fortræffelig vis med at skabe et godt idrætsmiljø for børn. Skriftet er her i sin fulde længde og kan måske give inspiration til alle, der ønsker at gøre en
indsats for at skabe en god klub.



God læsning!
Allan Jakobsen





Et godt idrætsmiljø for børn


Børnepolitik:
· Det væsentligste – det egentlige mål – er børnenes trivsel og udvikling, både motorisk, socialt og personligt.
· Fællesskab i klubben er umådelig vigtigt – både som grundlag for udvikling (børn udvikler sig hovedsageligt i fællesskab med andre, og ikke alene) og som motivationsfaktor for at fortsætte træningen (det er kun sjovt at komme år efter år, hvis man er en del af fællesskabet).
· Fællesskabet skal fungere i flere sammenhænge:
Fællesskab på de enkelte hold.
Fremmes ved

-

en lille fælles snak inden træningen

-

træningslørdage for de enkelte hold med en kombination af træning, leg og hygge

-

en god stemning til træningen

-

busture til stævner, af og til også for puslinge
Fællesskab på tværs af hold og alder.
Fremmes ved

-

at træningen af børneholdene ligger i forlængelse af hinanden, så vejene krydses

-

at klubben i forbindelse med fællesarrangementer (julefest, hyttetur mm) laver aktiviteter, hvor børnene er sammen på tværs af alder og hold

-

at klubben og trænerne har den tydelige holdning, at de store skal hjælpe og passe på de små

-

fremover, at bruge de ældste drenge- og ungdomsbrydere som hjælpere på de små hold
Fællesskab i den store gruppe. Brydere, forældre, trænere, bestyrelse, "gamle" brydere.
Fremmes ved

-

traditionsrige fællesarrangementer året igennem med deltagelse af både forældre og søskende

-

deltagelse i stævner, hvor forældrene ofte er med, evt. i fælles bus

-

afholdelse af stævner i Thrott. Specielt er Åbyhøj Cup betydningsfuldt

-

at børne/ungdomstræningen samles på 2 ugentlige dage (tirsdage og torsdage), hvor boden om torsdagen udgør et samlingspunkt for alle. Vi stiler mod at oprette endnu et børnehold (for de 4-6 årige) om tirsdagen og i forbindelse hermed også etablere en tirsdagsbod

-

at nye forældre ligesom nye børn altid bydes velkommen i klubben af træneren

-

at klubben en gang om året vil tage drenge- og ungdomsbryderne med på en bustur med et par overnatninger til et større stævne. Gerne i udlandet, med deltagelse af flest mulige brydere og med en gruppe forældre som hjælpere. Turen er også for de drenge, der ikke ønsker at bryde til stævnet, men som blot tager med for turens skyld

-

prisen for deltagelse i ovennævnte aktiviteter holdes på et lavt niveau, så man må forvente, at ikke økonomiske forhold stiller sig i vejen for brydernes og forældrenes deltagelse.
· Vi har valgt ikke at have som mål at vinde et bestemt antal medaljer til klubben. Det er sjovt at vinde medaljer, men ikke et mål i sig selv.
· Det er en grundregel i al arbejdet i klubben, at alle brydere er lige velkomne i Thrott, uanset om det har et vældigt talent eller behøver megen træning for at lære at bryde. Alle har brug for opmærksomhed og respekt. Det afspejler sig i den daglige træning og omgangsform, og det bør det også gøre fremover.
· Vi har på Throtts børnehold kun få af en anden etnisk baggrund, på trods af, at brydning er en sportsgren, som dyrkes meget i bl.a. flere mellemøstlige lande. Vi mener, at brydeklubben Thrott er et godt tilbud, også til familier og børn, der er kommet hertil fra andre lande. Vi kunne også finde det naturligt, at sammensætningen af børnegruppen i Thrott i lidt højere grad afspejlede det øvrige samfund, end det er tilfældet i dag. Vi vel derfor mere aktivt gøre opmærksom på brydeklubben gennem kommunens fritidskonsulenter, som har kontakt til børn og unge fra udenlandske familier.
· Vi er en klub, hvor børnene indbyrdes behandler hinanden ordentligt og med almindelig respekt, uanset de svagheder, den enkelte måtte have, og uanset de brydemæssige færdigheder, den enkelte besidder. Denne kultur skal bevares. Vi tænker, at en sådan kultur primært fremmes ved den holdning, trænerne selv viser i dagligdagen, men også ved, at de voksne resolut og uden berøringsangst griber ind, hvis der er optræk til uheldig adfærd børnene imellem.
· Forældresamarbejdet er vigtigt for klubben. Forældrene er en uhyre vigtig ressource for klubben, og de skal føle sig velkomne.
· I en tid, hvor børn og forældre er adskilt mange timer dagligt pga. arbejde og skolegang, ser Thrott det som en vigtig opgave at lave et tilbud til børnene om at deltage i idræt, samtidig med, at forældrene inviteres til at være med i aktiviteterne omkring børnene. Børn og forældre får på den måde en fælles oplevelse. Hvis denne ide skal fungere over tid skal forældrene føle sig godt tilpas i klubben og opleve at være en del af fællesskabet i det omfang, de ønsker det.
· Træningsdagene og klubaktiviteterne skal være noget, både børn og forældre ser frem til.
· Træningen i Thrott skal gerne give børnene en oplevelse af, at det er sjovt at dyrke idræt, og de har en vis succes med at bruge deres krop. Det er tanken, at når børnene får en positiv oplevelse med idræt, vil de være mere tilbøjelige til fortsat at dyrke idræt i ungdoms- og voksenlivet. Ad den vej kan klubben således påvirke børnenes livsstil, både her og nu og forhåbentlig også på lidt længere sigt, i en fornuftig retning.
· På samme måde afspejler serveringen i Throtts bod, at børnene i klubben skal lære gode spisevaner. Fanatisme ligger os fjernt, her serveres hjemmebagte kager, og der er smør på brødet, men slik og sodavand sælges ikke i boden.
· Thrott vil således gerne støtte børnene i at få / bevare en normal vægt gennem gode motions-og spisevaner. Til gengæld tager Thrott skarpt afstand fra, at børnene skal "gå i vægt" til stævner. Normalvægtige børn skal ikke tabe sig, og heller ikke de mere runde børn skal sulte sig op til et stævne. Børn skal spise regelmæssigt og fornuftigt for at kunne koncentrere sig i skolen, lege og udvikle sig, og det at sulte sig og "gå i vægt" er således ikke foreneligt med det værdisæt, som Throtts klubliv bygger på. Helt konkret kan det i klubben accepteres, at børnene på stævnedagen udskyder morgenmaden til efter indvejningen. Hvis barn og forældre synes det, kan det til nød gå, at aftensmaden dagen før er lidt lettere end sædvanligt. Hvad der ligger herudover, finder klubben ikke acceptabelt.
· Såfremt kvaliteten i klubbens træning skal bevares, skal der således, som det er tilfældet i øjeblikket, også fremover være en høj antal voksne i forhold til antallet af børn. Det er af afgørende betydning. Ligeledes kan der ikke gives køb på, at træningen varetages af voksne mennesker med livserfaring. Derimod går det fint i tråd med klubbens profil, at vi ønsker at inddrage nogle af de ældste drenge/ungdomsbrydere i træningen af de mindste, så længe det foregår under ledelse af voksne.
Organisering.
Vi ønsker ikke i Thrott at oprette et børneråd, der fungerer ved repræsentativt demokrati. Børn skal ikke være ansvarlige for at tale andres sag. Vi mener, at det kan give en usund dynamik imellem børnene.
Vi synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at børn ikke kan gemme på glæder og frustrationer, ønsker og bekymringer, indtil næste børnemøde om en måned eller to. Det skal modtages fra børnene, mens det står på.
Vi mener i stedet, at det er de voksnes ansvar i det daglige liv i klubben at være opmærksomme på børnene og deres trivsel. Både på puslinge- og drengeholdet holdes hver gang et "mini-møde" af ca. 5 minutters varighed inden træningens start. Der får træneren mulighed for at mærke stemningen i gruppen, og der er lydhørhed overfor de små kommentarer, børnene har. Det er vores vurdering, at disse "mini-møder" er af stor værdi.
Også inden bryderne drager hjem efter et stævne, samler trænerne dem til et "mini-møde", så man i fællesskab kan glæde sig over flotte greb og gode sejre og ikke mindst slikke sårene efter hård modstand og tabte kampe.
Træningen er organiseret på en måde, så en af trænerne i starten af træningen har tid til at tale med forældrene, hvis de har noget på hjertet. Forældrene er dem, der kender børnene allerbedst, og det er derfor af stor værdi, at der er et tillidsfuldt forhold mellem forældre og trænere, så forældrene henvender sig, hvis de har indtryk af små eller store problemer. Forældrene bliver på den måde en vigtig kilde til information om børnenes trivsel.
Vi synes faktisk, at den beskrevne organisationsform betyder, at børnenes stemme i høj grad bliver hørt i vores klub. Ikke desto mindre kunne man overveje at supplere med andre tiltag:
· En årlige samtale med hvert enkelt barn + evt. forældre om trivsel, ambitioner og ønsker for fremtiden.
· Et møde på drenge- og ungdomsholdet 2 gange årligt af ca. ½ times varighed, hvor man kunne tale om ønsker for træning, stævner, arrangementer m.v.
Aktivt forældresamarbejde.
Forældrene er en stor ressource for klubben. Uden en god forældregruppe var klubben ikke nået så langt, som den er i dag.
Familier har i dag en travl hverdag. Hvis forældrene skal deltage i klublivet og lægge tid og kræfter i Thrott, skal det være fordi, de oplever, at det er hyggeligt for både dem selv og deres barn. Det er uholdbart, hvis forældrenes indsats er motiveret af pres fra klubben eller almindelig dårlig samvittighed.
Derfor er det vigtigt, at forældrene har mulighed for at deltage i klublivet på flere niveauer. Fra en hurtig kop kaffe, når man henter knægten, over deltagelse i hyttetur og udlægning af madrassen til Åbyhøj Cup, til bestyrelsesmedlem og hjælpetræner.
Der sidder altid en del forældre og overværer træningen. Torsdagsboden har stor betydning for, at det er hyggeligt at sidde og se på. Det betyder meget for klubben, at forældrene på den måde er en del af det daglige klubliv:
· Brydning bliver en fælles oplevelse for børn og forældre.
· Der kan veksles et par ord mellem trænere og forældre, så samarbejdet og tilliden bevares og udvikles.
· Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Når børnene oplever, at forældrene kan lide at være i klubben og har tillid til trænerne, vil dette automatisk overføres til børnene, så klubben også ad den vej får børn, der er trygge ved at gå til brydning.
· Forældrene lærer hinanden at kende og knyttes til klubben.
Der laves hvert år flere arrangementer, hvor brydernes forældre og søskende inviteres med. Det drejer sig om hyttetur, julefest, fastelavnsfest, afslutningsfest og 2 årlige klubaftener. Der er generelt en god opbakning til disse arrangementer.
Klubben har brug for forældrenes hjælp til at løse forskellige praktiske opgaver. Det kan være større eller mindre opgaver, som at bage en kage til torsdagsboden, lægge madrasser ud til stævner, være holdleder eller hjælpetræner, lave kantine til Åbyhøj Cup o.s.v. Vi har efterhånden så stor og aktiv en forældregruppe, at disse opgaver bliver løst, uden at det er nødvendigt at presse nogen til at påtage sig opgaver.
I og med, at klubben er vokset så meget, som den er, bør man arbejde yderligere hen mod at sprede opgaverne og lægge ansvaret for delområderne ud til forældrene, så "nøglepersonerne" i klubben ikke slides op.
Vi vil derfor nedsætte et forældreudvalg, som skal være ansvarlige for at arrangere klubbens fester, men ikke for at lave alt det praktiske arbejde. Der må de indkalde forstærkninger fra den øvrige forældregruppe.
Da klubben har valgt at samle træningen af børne- og ungdomsholdene på 2 ugentlige dage, er der onsdag og fredag plads til andre aktiviteter. Klubben har derfor lavet et gymnastikhold for mødre om onsdagen, mens fædrene spiller fodbold om fredagen. Det har givet en mulighed for, at forældre, trænere og bestyrelse er sammen på en ny måde.
Forældrene deltager ofte, når børnene er til stævner. Trænerne har sammen med forældregruppen i Thrott skabt en stævnekultur, der stiler mod at støtte børnene bedst muligt og mindske det ganske betydelige pres, der ligger på børnene, når de skal bryde kampe. Det ligger således i kulturen:
· At der kun gives positive tilråb, ikke bebrejdelser
· At ingen får skæld ud, men kun trøst, efter en tabt kamp
· At der altid er noget positivt at fremhæve efter tabte kampe (et godt greb, god modstand eller ganske enkelt tapperhed)
· At man hele tiden forsøger at huske på, at det jo i virkeligheden kun er for sjov (selvom det er forfærdelig svært i kampens hede)
Informationsniveauet fra trænerne/bestyrelsen til forældrene er højt. "Thrott Info" er en vigtig skriftlig kommunikationsvej, men også Throtts hjemmeside og ajourførte opslagstavler er vigtige.
Den gode voksne.
Thrott har i dag en gruppe modne trænere med gode kvalifikationer, både fagligt og personligt.
Det er et ufravigeligt krav i Thrott, at træningen ledes af voksne. Det er den voksnes ansvar, at træningen forløber på en sådan måde, at alle børn får udbytte af den og er godt tilpas under træningen. Dette ansvar kan aldrig lægges på en ungdomsbryder.
Trænerne i Thrott er deres rolle som forbillede for børnenes bevidst. Det giver dem et ansvar, f.eks. i deres omgang med alkohol og tobak, men også en unik mulighed for at påvirke børnegruppen. F.eks. må man formode, at trænernes adfærd har stor betydning for, at der, også børnene imellem, er respekt for den enkelte, og at børnegruppen kun i ringe grad er præget af hierarki.
Udfordringen for Thrott bliver at få nye trænere på banen. Det er ingen umulig opgave – der er flere gode muligheder. Med den vækst, vi ser i klubben i øjeblikket, vil vi fremover behøve flere hænder at fordele træningsopgaverne på.
For at bevare kvaliteten, har Thrott som mål, at trænerne minimum 1 gang om året skal på et relevant trænerkursus, nye trænere gerne mere.
Lederne bør ligeledes tilbydes kurser, gerne årligt, såfremt relevante kurser udbydes.
Desuden vil vi i løbet af de næste 2 år sende minimum en, gerne to ungdomsbrydere på ungdomslederkursus.
Aktivitetsniveau.
Dette punkt må skrives af – eller i tæt samarbejde med – trænerne.
Stikord til diskussion:
· Træningslørdage – også for puslinge? Hvor ofte?
· Åbyhøj Cup – Danmarks hyggeligste stævne?
· Efter nybegynderstævner – hvordan sikres, at også motionistgruppen kan komme til stævner? Eller overvægtige børn?
· Pokaler – kan vi ad den vej yderligere give børn en succesoplevelse, uden at der går inflation i sagen?
· Et nyt hold for de 4-6 årige med masser af leg.
· Et teknikmærke – evt. på flere niveauer – kunne det være med til at synliggøre børnenes fremskridt for dem selv?
Det fysiske miljø.
Vores fysiske rammer i Thrott er generelt rigtig gode:
· Vi har et rigtig godt træningslokale.
· Vi har et godt vægttræningsrum, som netop har fået nye maskiner.
· Vi har køkkenfaciliteter i klublokalet, samt plads til, at forældrene kan sidde ved borde under træningen.
· Vi har gratis saft og kaffe og sælger god og fornuftig mad til små penge om torsdagen. Dette tilbud vil vi gerne udvide til begge børnetræningsdage, tirsdag og torsdag.
Vi ønsker os forbedringer af det fysiske miljø på følgende måder:
· En opdeling af træningslokalet mellem brydemadrassen og køkkenet.
· Flere gymnastikredskaber (ikke mindst af hensyn til de yngste brydere) og flere brydedukker.
Det må afhænge af økonomien, om disse ønsker kan indfries.


 
Klik her for at starte en debat.

[ Hjem ] [ Nyheder ] [ Resultater ] [ Forum ] [ Breddekonsulenten ] [ Klubber ]
[ Om Danmarks Brydeforbund ] [ Søgning ] [ Artikler ] [ Galleri ] [ Hvad er Brydning ] [ Links ]