27.5.2003: EM 2003 overstået

De mest spændende kampe ved dette mesterskab var uden tvivl kvart- og semifinalerne. Der var ikke så meget taktisk spil, men mere intens kamp, med kniven på struben, da der var tale om vind eller forsvind kampe.

Polen var en af de nationer, der skuffede ved dette EM, da de kun havde en enkelt mand med i kvartfinalerne. Martin Lidberg fra Sverige, Juha Lappalainen, Marko Yli-Hannuksela og Tuomo Mäntylä fra Finland røg alle sammen ud i kvartfinalerne. Svenske Mohammad Babulfath tabte sin semifinale og tabte senere også bronzekampen til Serkan Özden fra Tyrkiet i 74 kg klassen.

Finnen Juha Ahokas gik ”hele vejen” og vandt finalen i 120 kg klassen over ungareren Mihaly Deak-Bardos og fik dermed kompletteret samlingen af medaljer, da han tidligere har vundet både sølv og bronze. Ahokas havde lagt en helt egen taktik til finalen; det var noget, jeg holdt for mig selv, og ikke engang landstræneren havde kendskab til planen, sagde en meget glad Ahokas sent søndag aften. Taktikken gik i sin enkelhed ud på at forvirre modstanderen – jeg disponerede kræfterne efter, at vi skulle bryde 9 minutter, og i anden periode, når ungareren blev dømt passiv, var planen at fortsætte stående i stedet for i parterre – det gjorde Matt Gaffari mod mig engang, og det virkede, sagde Ahokas. Kampen stod 2-2 ved fuld tid, og Ahokas havde så mange kræfter tilbage, at han sendte Deak-Bardos på en ordentlig flyvetur i et flot krydstag i den forlængede kamptid.

Selve mesterskabet fungerede faktisk meget godt. De fleste ting startede på annonceret tidspunkt, og selv transporten til og fra stævnehallen var acceptabel. Der var dog én katastrofe ved arrangementet, og det var den totale mangel på tilskuere. Fredag og lørdag var der ikke 200 tilskuere, og til finalerne søndag var der maks. 500 betalende tilskuere.

Alt ved det gamle
Det plejer at være de gamle sovjetstater, der dominerer ved EM, således også denne gang, men der var da glædelige undtagelser. Tyskerne fik en sølvmedalje ved Mirko Englich i 96 kg klassen. Denne vægtklasse blev vundet af Ramaz Nozadze fra Georgien, en ny ”wonder-boy” i brydningen. Nodzadze er stadig kun 19 år, men er utrolig fysisk stærk og har en god teknik. Specielt hans løft og omvendte livtag er spektakulære – en bryder, vi i fremtiden nok skal se en hel del til!

Russerne blev ikke bedste nation denne gang, det gjorde Hviderusland. Det var dog en noget speciel måde, de vandt holdkonkurrencen på. De havde samtlige syv mand med i semifinalerne. Heraf var det blot to mand, der kvalificerede sig til finalen. Søndagen var ikke en specielt sjov dag for hviderusserne, idet de tabte samtlige kampe og dermed fik fem fjerdepladser og to sølvmedaljer! Russerne fik to mestre, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Georgien og Finland én hver.Tyrkeren Seref Erouglu, europamesteren i 66 kg klassen, vandt sit sjette europamesterskab; det samme gjorde vinderen i 60 kg klassen, Armen Nazarian fra Bulgarien.

Rutinen i høj kurs
Selv om unge Nozadze var en glædelig undtagelse, viste også dette mesterskab, at rutine er en vigtig ingrediens i succes. Ahokas er på den gode side af 33 år, og vinderen i 55 kg klassen, rumæneren Marian Sandu, er 31 år. Da det danske landshold denne gang havde en gennemsnitsalder på under 22 år, er der forhåbentlig endnu mange gode år i de danske brydere.

Den danske indsats var klart godkendt. Der er stadig ting at arbejde med, men der er ingen tvivl om, at bryderne har udviklet sig positivt og kommet endnu tættere på eliten. Holder motivationen, bliver de næste to tre år meget spændende for dansk brydning.

Nu holder bryderne en kort ”ferie”, inden der for alvor tages hul på ”slutspurten” frem mod VM i oktober. I tiden frem mod VM er der planlagt deltagelse i tre fire internationale stævner og både kortere og længere træningslejr i udlandet.


Klik her for at starte en debat.

[ Hjem ] [ Nyheder ] [ Resultater ] [ Forum ] [ Breddekonsulenten ] [ Klubber ]
[ Om Danmarks Brydeforbund ] [ Søgning ] [ Artikler ] [ Galleri ] [ Hvad er Brydning ] [ Links ]